Solceller til private: Alt du skal vide om løsninger, økonomi og priser

Solceller er blevet en populær løsning for danske boligejere, der ønsker at producere deres egen grønne strøm og reducere elregningen. Denne artikel gennemgår alt, hvad du behøver at vide om solceller til private boliger – fra hvordan teknologien fungerer, til markedssituationen i Danmark, forskellige typer anlæg, batterilagring og økonomien bag. kilde: Bedste Solceller.

Indholdet i overskrifter

1. Generel beskrivelse af solcelleteknologi

Solceller (også kaldet fotovoltaiske celler) omdanner solens lys direkte til elektricitet ved hjælp af den fotovoltaiske effekt. Når sollys rammer solcellens halvledermateriale (typisk silicium), frigives elektroner og skaber en elektrisk strøm. Strømmen fra solcellerne er jævnstrøm (DC), som omdannes til vekselstrøm (AC) via en inverter (vekselretter), så strømmen kan bruges i boligen og sendes ud på elnettet. Solcelleanlæg har ingen bevægelige dele, larmer ikke under drift, og de kræver minimal vedligeholdelse – ofte skal man blot sørge for, at panelerne er rene og fri for skyggegivende snavs.

Effektivitet: Solcellernes effektivitet angiver, hvor stor en andel af sollyset der omdannes til elektricitet. Typisk ligger virkningsgraden for moderne solcellepaneler på omkring 15-20%. Det betyder, at 15-20% af solens energi, der rammer panelet, bliver til strøm (resten bliver til varme eller reflekteres). Nye monokrystallinske paneler kan i nogle tilfælde nå effektivitet op mod ~22%. Selvom procentsatsen måske lyder lav, så er solens energi gratis – og panelerne kan generere betydelige mængder strøm over et år. I Danmark kan 1 kW installeret solceller typisk producere ca. 800-1000 kWh elektricitet om året under gode forhold (orienteret mod syd uden skygge). Effekten afhænger dog af vejr og sæson: mest strøm produceres i forårs- og sommermånederne, mens udbyttet er lavere om vinteren med få lyse timer. Solceller holder længe; de fleste producenter giver 25 års ydelsesgaranti, og panelerne vil ofte stadig levere omkring 80-85% af deres oprindelige effekt efter 25 år.

Typer af solceller på markedet: Der findes forskellige typer solcelleteknologi til private hjem. De mest udbredte er:

Monokrystallinske solceller: Disse er lavet af enkeltkrystallinsk silicium. De kendes ofte på deres ensartede mørke (næsten sorte) farve. Monokrystallinske paneler har generelt den højeste effektivitet (typisk 18-22%) og fungerer godt selv ved høj varme. De er lidt dyrere at producere, men fordi effektiviteten er høj, er de meget populære til både private og kommercielle anlæg.
Polykristallinske solceller: Også lavet af silicium, men i form af mange krystaller. De har typisk en blålig, skinnende overflade. Effekten er en anelse lavere (ca. 15-18% effektivitet), og prisen pr. panel kan være lidt lavere end monokrystallinske. Polykristallinske paneler var engang meget brugt, men i dag er prisforskellen til monokrystallinske så lille, at mange vælger de mere effektive monokrystallinske.
Tyndfilm-solceller: Dette er solceller lavet af tynde lag af halvleder (f.eks. amorf silicium, CdTe eller CIGS) på glas eller fleksible materialer. De kan fremstilles som fleksible eller semi-transparente paneler og integreres i bygningsmaterialer. Tyndfilm har normalt lavere effektivitet (ofte 5-12%), så de kræver større areal for samme energiproduktion. Til gengæld kan de være effektive under diffust lys og høje temperaturer. Tyndfilm bruges mest i nicheapplikationer eller specialdesign (f.eks. bygningers facadeglas eller bærbare solcellemåtter), men er mindre udbredt til almindelige villatag på grund af behovet for større flade.

Uanset typen producerer solceller kun strøm, når der er lys. Effekten er højest i direkte solskin, men panelerne laver faktisk også en smule strøm i overskyet vejr (dog meget mindre). Skygger fra fx træer, skorstene eller nabobygninger kan reducere ydelsen markant, især for ældre systemer, hvor panelerne er serieforbundne. Heldigvis kan moderne løsninger som optimeringsmoduler eller mikro-invertere afbøde effekten af skygge ved at sørge for, at skygge på ét panel ikke nedsætter hele anlæggets produktion. Som boligejer er det vigtigt at placere solcellerne, så de får mest muligt sollys i dagens løb – typisk på en sydvendt tagflade med 20-45 graders hældning. Øst- og vestvendte tage kan også bruges (med produktion primært morgen eller eftermiddag), mens nordvendte tagflader normalt frarådes til solceller på grund af det lave udbytte.

Eksempel på solcellepaneler monteret på et hustag. Solceller består af mange sammenkoblede celler, der typisk er fremstillet af silicium. Panelets overflade er dækket af beskyttende glas, og under drift genererer hvert panel jævnstrøm, som sendes til en inverter, der omdanner det til brugbar vekselstrøm.

2. Markedssituationen i Danmark

Solcellemarkedet i Danmark har gennemgået en kraftig udvikling over de seneste år. Især de private solcelleanlæg på hustage er blomstret op i takt med faldende priser på teknologi og en øget bevidsthed om klima og energibesparelser. I løbet af 2020’erne er solceller blevet hvermandseje, og mange husejere får installeret paneler som en langsigtet investering.

En vigtig drivkraft bag den nylige vækst har været de stigende energipriser. Under energikrisen i 2022 (bl.a. som følge af krigen i Ukraine) oplevede Danmark rekordhøje elpriser. Dette fik mange boligejere til akut at overveje vedvarende energi. Installationen af solcelleanlæg boomet i 2022, hvor der blev opsat usædvanligt mange nye anlæg på kort tid for at afhjælpe de høje eludgifter. Overraskende nok fortsatte væksten ind i 2023, selv efter at energipriserne stabiliseredes noget – for mange var interessen for at blive mere selvforsynende nemlig vakt. Nye tal viser, at antallet af solcelleanlæg på private tage steg yderligere i 2023. Der var en stigning på omkring 20% i antallet af mindre tagmonterede anlæg i 2023 sammenlignet med året før. Det betyder, at tusindvis af danske husstande fik solceller installeret i løbet af året. Samlet set var der ved udgangen af 2023 registreret over 140.000 solcelleanlæg i Danmark (inklusive alt fra husstandsanlæg til større markanlæg). Denne udvikling bidrog til, at solceller det år leverede næsten 9% af al strømmen i Danmark – en markant stigning fra tidligere år.

Ud over private boliger ser man også en vækst i solceller på erhvervsbygninger og større solcelleparker på landbrugsarealer. Teknologien er blevet billigere og mere effektiv, hvilket gør solenergi konkurrencedygtig med traditionelle energikilder. Regeringen har ambitiøse klimamål, og solenergi spiller en vigtig rolle i planen om en grønnere energiforsyning. Målet er at mangedoble produktionen af grøn strøm fra vind og sol frem mod 2030, og her kan solceller på både tage og i markanlæg bidrage væsentligt.

Det danske solcellemarked har tidligere oplevet op- og nedture afhængig af støtteordninger. Omkring 2012 var der fx et stort solcelleboom på grund af en gunstig nettomålerordning, hvorefter markedet gik lidt i stå, da vilkårene blev ændret. Nu er solceller igen i fremgang, men denne gang primært drevet af økonomisk fornuft (lavere priser og dyr grid-strøm) og miljøhensyn, snarere end høje tilskud. Kort sagt er tendensen, at stadig flere boligejere investerer i solceller for at opnå besparelser og uafhængighed. Solceller er gået fra at være en sjældenhed til et almindeligt syn i villakvarterer over hele landet – særligt i Jylland og på Fyn, men også på Sjælland ser man flere og flere hustage med paneler.

3. Teknologiske løsninger og anlægstyper

Når det kommer til solcelleanlæg på privatboliger, findes der flere måder at integrere panelerne på bygningen. Hovedsageligt skelner man mellem tagmonterede systemer og bygningsintegrerede løsninger, men der er også mulighed for fritstående anlæg. Hver løsning har sine fordele og ulemper, som man bør overveje inden installation.

- Tagmonterede solcelleanlæg (påbygget på taget): Dette er den mest almindelige løsning for eksisterende huse. Her monteres solcellepaneler ovenpå det nuværende tag, typisk ved hjælp af aluminiumsstativer/skinner, der fastgøres gennem tagbelægningen til spærene. Panelerne ligger altså et lille stykke over tagfladen. Fordelen ved tagmonterede systemer er, at de er relativt nemme at eftermontere på stort set alle tagtyper (tegl, fibercement, tagpap osv.), så længe taget er i fornuftig stand og kan bære vægten. Installationstiden er kort, og løsningen er ofte den billigste i anskaffelse, da man ikke skal ændre selve tagkonstruktionen. Panelerne kan vinkelsættes optimalt på flade tage ved hjælp af stativer, og der er god ventilation omkring dem, hvilket kan holde panelernes driftstemperatur nede og dermed effektiviteten oppe. Ulempen er primært det æstetiske – nogle bryder sig ikke om udseendet af de hævede, sorte/blå paneler på taget, da de kan skille sig ud fra husets arkitektur. De fleste nyere paneler er dog mørke og mindre iøjnefaldende end ældre typer, og mange synes efterhånden, at solceller signalerer noget positivt. En anden potentiel ulempe kan være det ekstra hul i tagfladen ved fastgørelserne; det er vigtigt, at montagen udføres korrekt og vandtæt, så taget forbliver tæt. Generelt kan et tagmonteret solcelleanlæg integreres pænt, især på større tagflader, men på små eller komplekse tage kan det være en udfordring at få plads til panelerne uden at gå på kompromis med husets udseende.
- Som navnet antyder er solcellerne her en integreret del af bygningen. Det kan være solcellemoduler, der erstatter traditionelle tagmaterialer (fx solcelletagplader eller tagsten med indbyggede solceller), solceller indbygget i facadeelementer, eller endda solcellepaneler indbygget i selve vinduesglas. Fordelen ved bygningsintegrerede løsninger er først og fremmest den visuelle integration – de kan gøre solcelleanlægget stort set usynligt eller i hvert fald arkitektonisk elegant, fordi panelerne flugter med tag eller facade. Dette er attraktivt, hvis man ønsker et diskret look eller hvis huset ligger et sted med strenge krav til æstetik (fx bevaringsværdige områder, hvor traditionelle påsatte paneler måske ikke er tilladt). En anden fordel er, at integrerede solceller kan erstatte tag- eller facadebelægning, hvilket betyder, at man sparer udgiften til de materialer, der ellers skulle have ligget der. Hvis man alligevel står over for at skulle lægge nyt tag, kan et integreret solcelletag derfor være en smart løsning – man slår to fluer med ét smæk ved at få nyt tag og solceller i ét.

Der er dog også ulemper: Bygningsintegrerede solcelleanlæg er som regel dyrere end standard påsatte paneler. Dels er selve produkterne (solcelletagplader mv.) ofte kostbare at fremstille, og dels kan montagen være mere tidskrævende, da det skal udføres som en tagkonstruktionsopgave. Man skal sikre 100% tæthed og god underkonstruktion, præcis som ved et almindeligt tag. En anden ulempe kan være, at de integrerede paneler har lidt dårligere køling (de ligger flush med taget uden luftspalte bag), hvilket i varmt vejr kan øge paneltemperaturen og dermed lidt nedsætte effektiviteten sammenlignet med et ventileret på-tag panel. Forskellen er dog ofte minimal, da danske temperaturer sjældent er ekstreme. Endelig er det værd at nævne, at integrerede solceller giver mest mening ved nybyggeri eller større renoveringer – det er sjældent økonomisk fornuftigt at smide et velfungerende tag ud alene for at lægge et solcelletag. Men skal taget alligevel skiftes, kan det være en elegant løsning, der øger boligens værdi og udseende.

Fritstående solcelleanlæg: Hvis taget ikke er egnet (forkert orientering, meget skygge, eller måske ønsker man at bevare tagets udseende intakt), kan man opstille solceller på en separat konstruktion – fx på stativer i haven eller på en carport/garage. Fordelen ved fritstående anlæg er, at man kan placere og vinkle dem optimalt mod solen uafhængigt af husets retning. For eksempel kan en garage eller carport med solceller fungere som både overdækning og energiproducent. Eller man kan have et lille solcellehegn eller pergola i haven. Disse løsninger kan give kreativ frihed og mulighed for solenergi, selv hvis hustaget ikke dur. Ulempen er, at man skal have pladsen til det på grunden, og at det kan påvirke havens indretning. Nogle fritstående anlæg kan være mindre kønne, hvis de ikke integreres pænt – man får en lille “solfarm” på matriklen, hvilket ikke alle naboer jubler over. Desuden skal man ofte søge tilladelse, hvis konstruktionen er stor eller meget synlig. Generelt vil de fleste boligejere derfor bruge taget først, men fritstående systemer er et godt alternativ i visse situationer.

Uanset hvilken løsning man vælger, består et komplet solcelleanlæg af flere komponenter: solcellepanelerne, én eller flere invertere, monteringssystemet, kabler og forbindelser, samt typisk en elmåler eller anden styring til at holde styr på produktion og forbrug. For villa-anlæg vil man ofte have enten en central inverter til alle paneler eller micro-invertere monteret ved hvert panel. Central inverter er standard og kosteffektiv – den samler strømmen fra panelerne (ofte forbundet i serier kaldet strenge) og omformer den til 230V AC. Mikro-invertere derimod sidder enkeltvis på hvert panel (eller for en lille gruppe paneler) og omformer strømmen individuelt; det kan være en fordel ved skyggeproblemer eller hvis tagfladerne vender i forskellige retninger, da hvert panel optimeres separat. En mellemløsning er effektoptimeringsmoduler, der maximerer ydelsen pr. panel men stadig sender fælles DC til en central inverter. Disse tekniske valg afhænger af husets forhold, men en autoriseret installatør vil kunne rådgive om, hvad der passer bedst.

Til sidst bør det nævnes, at solceller kan kombineres med andre teknologier i hjemmet. For eksempel ser man mange, der kobler solceller med en varmepumpe eller elbil-lader for at udnytte den solproducerede strøm mest muligt i eget hus. Overvejer du solceller, er det klogt at tænke over din boligs samlede energisystem, så du får størst glæde af din egen produktion.

4. Solceller med batteriløsninger

En af udfordringerne ved solenergi er, at produktionen ikke altid matcher forbruget. Solceller laver mest strøm midt på dagen, hvor mange måske ikke er hjemme, mens der om aftenen og natten ingen sol er – men til gengæld er der ofte størst elforbrug i husstanden. Løsningen på dette er batterilagring, altså at gemme den overskydende solenergi på et batteri til senere brug. Solcelleanlæg med tilkoblet batteri vinder frem blandt boligejere, der ønsker at øge selvforsyningen og udnytte deres solcellestrøm optimalt.

Hvordan fungerer et solcellebatteri? Et hjemmebatteri til solceller er typisk et større genopladeligt batteri (ofte lithium-ion baseret) monteret på væggen i teknikrummet eller garagen. Når solcellerne i løbet af dagen producerer mere strøm, end huset forbruger, vil overskudsstrømmen automatisk lade batteriet op, fremfor at sende det hele ud på elnettet. Senere, når solcellerne ikke leverer (fx om aftenen), kan huset så trække strøm fra batteriet i stedet for fra elnettet. På den måde kan man bruge sin egen solenergi døgnet rundt. Et typisk hjemmebatteri til parcelhuse har en kapacitet på fx 5-10 kWh, hvilket rækker til at forsyne basale forbrug i nogle timer (afhængigt af, hvor meget man har lagret, og hvad man bruger strøm til). Batteriet styres af enten en hybrid-inverter (der både håndterer solceller og batteri) eller via en separat batteri-inverter, som sammen med solcelleinverteren udgør et system.

Fordele ved batterilagring:

Højere selvforbrug: Med et batteri kan du selv bruge en langt større del af den strøm, dine solceller laver. Uden batteri vil overskudsstrømmen om dagen blive sendt på nettet og du får kun en relativt lav betaling for den, mens du om aftenen må købe dyr strøm tilbage. Med batteri reduceres køb af el fra nettet markant, fordi dit hjem kan køre på lagret sol-strøm i de solfattige timer. Det øger din energi-uafhængighed, da du i højere grad klarer dit eget behov.
Økonomisk besparelse på sigt: Ved at bruge mere af din egen produktion sparer du penge, for el købt fra nettet er dyrere (pr. kWh) end det du “tjener” ved at sende el ud. Særligt med de senere års høje elpriser kan et batteri derfor forkorte tilbagebetalingstiden på dit samlede solcelleanlæg, idet dine elregninger bliver yderligere reduceret.
Backup-strøm: Nogle batterisystemer kan fungere som backup ved strømafbrydelser. Hvis elnettet svigter, kan et hjemmebatteri (med den rette installation og en funktion kaldet ø-drift) levere nødstrøm til udvalgte kredsløb i boligen. Det betyder, at du fx kan holde køleskab, fryser og lys kørende i et stykke tid under en blackout ved hjælp af den energi, der er lagret på batteriet. Bemærk dog, at ikke alle standard batterianlæg har denne funktion – det skal konfigureres specifikt og kræver en særlig type inverter/opsætning.
Miljøfordel: Selvom det primære formål er komfort og økonomi, har lagring også en grøn dimension. Jo mere af din solenergi du selv bruger, jo mindre behov er der for strøm fra fossile kilder på elnettet (især på tidspunkter hvor nettet måske trækker på kul- eller gasfyret kraftværksstrøm). Du hjælper dermed elnettet ved at aflaste det i spidsbelastningsperioder.

Ulemper ved batteriløsninger:

Høj merpris: Batterier er stadig forholdsvis dyre. At tilføje et batteri til solcelleanlægget kan ofte fordoble investeringsomkostningen. Et typisk hjemmeanlæg-batteri (f.eks. ~5-10 kWh kapacitet) koster i omegnen af 20.000-50.000 kr eller mere, afhængig af størrelse og mærke, inklusiv installation. Dette beløb kommer oveni prisen for selve solcellerne. Det betyder, at tilbagebetalingstiden for hele investeringen bliver længere. Hvor solceller alene måske tjener sig hjem på 8-12 år, kan et anlæg med batteri have f.eks. 12-15+ års tilbagebetalingstid (afhængig af elpriser og forbrugsmønster). Man skal altså være villig til at betale ekstra for de fordele, batteriet giver, uden at det nødvendigvis er en ren økonomisk gevinst på kort sigt.
Begrænset levetid: Solcellepaneler holder som nævnt 25+ år, men batterier har en kortere teknisk levetid. Lithium-ion batterier i husholdningsstørrelse er ofte garanteret til måske 10 års drift eller et bestemt antal cyklusser (en cyklus = opladning og afladning). Efter 10-15 år vil batteriet formentlig have mistet kapacitet (det kan måske kun holde fx 70-80% af oprindelig energi) og kan have behov for udskiftning. Dette er en fremtidig omkostning, man bør medregne. Teknologien udvikler sig dog hele tiden, og priserne på batterier forventes at falde, så et nyt batteri om 10 år kan både være billigere og bedre.
Effekttab: Ingen lagringssystem er 100% effektivt. Der vil være lidt energitab, når strøm lagres og hentes fra batteriet (typisk 5-15% går tabt i omformning og varme). I praksis betyder det, at en smule af din solcellestrøm “forsvinder” i processen, sammenlignet med hvis du havde brugt den med det samme. Dette er som regel ikke en stor faktor, men værd at være opmærksom på.
Kompleksitet: Et solcelleanlæg med batteri er teknisk set mere komplekst end et uden. Der er flere komponenter, og styringen af hvornår batteriet skal lade/aflade kræver en intelligent inverter eller energistyringssystem. De fleste moderne systemer håndterer dette automatisk og problemfrit. Men som husejer skal du måske forholde dig til en ekstra boks på væggen (batteriet), og du bør sikre, at systemet bliver installeret af nogen med forstand på batterisystemer. Der gælder også nogle sikkerhedsmæssige hensyn – lithium-batterier skal fx placeres et sted uden for meget varme og med korrekt ventilation, og installationen skal leve op til elsikkerhedskrav.
Begrænset kapacitet: Et hjemmelagringsbatteri har begrænset størrelse, så det er primært designet til at balancere dag/nat i ét døgn. Det kan typisk ikke lagre sommerens overskud til vinterbrug. Om vinteren vil man stadig skulle købe en del strøm, fordi solproduktionen er lav og batteriet ofte slet ikke kan oplades fuldt på en kort vinterdag. Batteriet løser altså mest det kortsigtede mismatch (dag til aften), men ikke årstidsforskellene. Dette betyder dog ikke, at de er ubrugelige om vinteren – de kan stadig hjælpe med at fange selv små mængder sol fra middagssolen og bruge dem senere samme dag.

Sammenfattende kan et batteri til solcelleanlæg være en fremragende tilføjelse, hvis man går efter maksimal udnyttelse af egen grøn strøm og øget uafhængighed af elnettet. Mange boligejere finder ro i at vide, at de er mindre sårbare over for elprisstigninger og strømafbrydelser. Økonomisk skal man dog regne efter: i nogle tilfælde kan det svare sig, mens i andre vil det tage meget lang tid at tjene batteriet hjem. Det kommer an på ens forbrugsmønster (hvis man fx har elbil eller varmepumpe, der kan bruge meget af solstrømmen, giver batteriet mere værdi), elprisernes niveau og forskellen mellem købspris og salgspris på strøm. Over tid forventes batterier at blive mere almindelige og billigere, i takt med at teknologien modnes – måske vil fremtidens standard være, at alle solcellehuse har en batteribank, så man praktisk talt kan køre på solenergi døgnet rundt det meste af året.

5. Økonomiske aspekter

En af de vigtigste overvejelser for boligejere er naturligvis: Kan det betale sig? – hvad koster solceller, og hvor lang tid tager det at tjene investeringen hjem. Her ser vi på omkostninger, tilbagebetalingstid og de nuværende støttevilkår i Danmark.

Investeringsomkostninger: Prisen på solcelleanlæg er faldet betydeligt det seneste årti. Hvor det tidligere kostede en mindre formue at få solceller, er det i dag langt mere overkommeligt. Prisen afhænger af anlæggets størrelse (antal kW), type af paneler og inverter, kompleksiteten af installationen samt eventuel batterilagring. For et typisk solcelleanlæg til en almindelig villa (fx 4-6 kW, hvilket ofte svarer til ca. 10-15 paneler og kan dække en betydelig del af en husholdnings elforbrug) ligger prisniveauet typisk mellem 50.000 og 80.000 kr inkl. moms og standardinstallation. Mindre anlæg kan fås billigere – fx et 3 kW anlæg kan koste omkring 30.000-40.000 kr. Omvendt kan et stort anlæg på f.eks. 8-10 kW måske koste 100.000 kr eller derover. Disse tal varierer alt efter udstyrskvalitet og leverandør. Ofte indhenter man et tilbud, hvor alt er inkluderet (paneler, inverter, montage, nettilslutning osv.). Det kan anbefales at få tilbud fra flere installatører for at sikre en god pris.

Som nævnt tidligere vil et batteri til lagring lægge ekstra til prisen. Et typisk hjemmebatteri i 5-10 kWh-klassen koster i omegnen af 20.000-40.000 kr for batteriet alene, og med installation og evt. dyrere hybrid-inverter kan totalprisen for solceller med batteri nemt komme op i 80.000-120.000 kr afhængigt af dimensioneringen. Det er et væsentligt løft i investering, så man skal overveje, om merudgiften harmonerer med ens mål (økonomisk eller komfortmæssigt).

Tilbagebetalingstid: Tilbagebetalingstiden er et udtryk for, hvor lang tid der går, før besparelserne har betalt anlægget. For solceller (uden batteri) i Danmark ligger typisk tilbagebetalingstiden på omkring 7-12 år for private husholdninger under de nuværende vilkår. I nogle tilfælde angives 10-15 år, men de højere elpriser i de senere år har forkortet perioden lidt. Eksempel: Har du givet 60.000 kr for et anlæg, og sparer du 6.000 kr om året på elregningen, så tager det 10 år at tjene hjem. Har du et større forbrug og sparer 10.000 kr om året, er tilbagebetalingstiden kun 6 år. Det afhænger altså af, hvor meget af din egen solstrøm du kan bruge (jo mere, desto bedre økonomi) og hvad elpriserne er fremover. Da panelerne ofte holder 25-30 år, vil et anlæg med fx 10 års tilbagebetalingstid give 15-20 år med gratis strøm efter det er tjent hjem, hvilket gør det til en rigtig god langsigtet investering.

Hvis et anlæg har en meget lang teoretisk tilbagebetalingstid (over 15 år), bør man kigge på hvorfor – måske er det overdimensioneret, så man sælger meget overskudsstrøm billigt, eller også inkluderer det dyre ekstraudstyr (som batterier), der ikke direkte giver økonomisk gevinst men snarere komfort/beredskab. Man kan i så fald justere størrelse eller droppe visse elementer for at optimere økonomien. Omvendt er der også immaterielle gevinster: Mange accepterer en lidt længere tilbagebetalingstid, fordi de sætter pris på miljøgevinsten og uafhængigheden ved solceller.

Besparelser på elregningen: Et korrekt dimensioneret solcelleanlæg kan typisk dække en betydelig del af en husstands årlige elforbrug. Har man fx et forbrug på 5000 kWh/år, kan et ~5 kW anlæg måske levere 4500 kWh/år, hvoraf man selv bruger størstedelen og sender resten ud. De kWh man selv bruger direkte, sparer man elprisen på (som kan være ~2 kr/kWh eller mere, inkl. afgifter). De kWh man sender ud, får man betaling for (dog lavere end købsprisen). Samlet kan en familie typisk spare flere tusinde kroner om året. I perioder med meget høje elpriser kan besparelsen pr. kWh være endnu større, hvilket forkorter tilbagebetalingstiden yderligere. Det skal dog bemærkes, at solceller producerer mest om sommeren, hvor ens eget forbrug måske er lavere (varmebehovet er mindre osv.), mens man om vinteren må købe mere fra nettet. På årsbasis udjævner det sig ofte. Hvis man har elvarme eller en elbil, kan solcellerne også levere noget af energien til disse, hvilket giver ekstra god økonomi, da alternativet dér ville være at købe alt strømmen fra nettet.

Vedligeholdelsesomkostninger: Solcelleanlæg kræver generelt meget lidt vedligeholdelse. Der er ingen brændstofomkostninger eller bevægelige dele. Udgifter man kan forvente i løbet af et anlægs levetid er eventuelt udskiftning af inverteren efter 10-15 år (en inverter koster måske 10-15.000 kr afhængigt af størrelse). Panelerne selv behøver sjældent udskiftning før langt ude i fremtiden. Det kan dog betale sig at kontrollere og evt. rense panelerne, hvis de bliver meget beskidte (algefæk, fugleklatter, kraftig støv), da det kan nedsætte ydelsen. I Danmark skyller regnen som regel panelerne rene, så de fleste behøver ikke manuel rensning ofte – måske en gang hvert par år kan man skylle dem forsigtigt, hvis man har adgang og det er sikkert. Man kan også betale sig fra en professionel rens, men det er sjældent strengt nødvendigt. Alt i alt er driftsomkostningerne meget lave, så størstedelen af økonomien handler om førstegangsinvesteringen.

Støtteordninger og afregning i Danmark: I skrivende stund (pr. 2025) er der ingen generel statsstøtte eller tilskudsordning målrettet private husholdninger, der installerer solceller. Tidligere fandtes der tilskud og favorable støttepuljer, men disse er ophørt eller målrettet særlige grupper. For eksempel havde man tidligere en nettometeringsordning (nettomålerordning), hvor private kunne “lagre” overskudsstrøm på elnettet og hente den igen gratis senere (årsbasis-afregning). Denne ordning gjorde det ekstremt attraktivt med solceller, men den blev afskaffet omkring 2013, da markedet blev modent nok til at klare sig uden. Siden da har der været forskellige mindre ordninger – fx en håndværkerfradragsordning hvor man kunne trække en del af arbejdslønnen til installation fra i skat (denne er også lukket), og der har været puljer til støtte af vedvarende energi-projekter i virksomheder og boligforeninger. Men som privat husejer skal man i dag investere i solceller ud fra almindelige markedsvilkår.

Det betyder dog ikke, at man ingen økonomisk hjælp får – man får blot sin “hjælp” på en anden måde, nemlig gennem afregningssystemet for overskudsstrøm: Salg af overskudsstrøm. Når dine solceller laver mere strøm, end du bruger i øjeblikket, sendes overskuddet ud på det offentlige elnet. Din elleverandør/energiselskab aflæser dette via den digitale elmåler og afregner dig for den strøm, du leverer. Typisk indgår man en aftale med et selskab, som køber din overskydende solstrøm til en bestemt pris – ofte baseret på markedsprisen på strøm. I praksis kan det være omkring 0,5-0,8 kr pr. kWh man får (det varierer og kan være højere i perioder med høj engrospris). Dette er lavere end prisen, du betaler for at købe strøm (fordi der er tariffer og afgifter på forbrug), men det betyder alligevel, at du får en indtægt på den strøm, du ikke selv bruger. Nogle mindre energiselskaber tilbyder specielle solcelle-afregningsprodukter, hvor de fx giver en fast pris pr. kWh i en periode. Det kan være en idé at undersøge forskellige muligheder for afregning, så man får mest muligt ud af sit overskud.

En anden “støtte” er, at solcelleejere i Danmark typisk slipper for at betale skat af indtægten fra salg af strøm, så længe anlægget er under en vis størrelse og primært til eget forbrug (reglerne kan variere, men for private under 10 kW anlæg er det almindeligvis skattefrit at levere strøm til nettet – det anses som bagatelgrænse for selvforsyning). Det gør det administrativt nemt at have solceller: du får blot en modregning eller udbetaling fra elselskabet for overskudsstrømmen, uden at skulle tænke på skat eller moms. Man bør dog altid holde sig orienteret om gældende regler, da lovgivning og bekendtgørelser kan ændre sig.

Hvad angår dedikerede tilskud, så er svaret altså, at der aktuelt ikke gives direkte tilskud pr. installeret solcelle-watt til private. Staten støtter i stedet den grønne omstilling mere indirekte gennem forskning, udvikling og større infrastrukturelle VE-projekter, samt via målsætninger der skaber gunstige markedsvilkår. En undtagelse er enkelte puljer for særlige boligtyper – for eksempel har der været annonceret en ny pulje rettet mod solceller på etageejendomme (altså boligforeninger/lejelejligheder), som skal hjælpe flere i byerne med at få solceller på tagene. Men for parcelhuse og rækkehuse finansierer man altså selv sit anlæg. Heldigvis er det som beskrevet også en investering, der kan betale sig selv hjem over tid.

Værdiforøgelse af boligen: Udover de direkte økonomiske beregninger er det værd at nævne, at solceller ofte hæver boligens værdi og attraktivitet. Potentielle købere af et hus kan se det som et plus, at der allerede er et grønt energianlæg installeret, som giver lavere månedlige omkostninger. Især med fokus på energimærker og bæredygtighed kan et solcelleanlæg bidrage til et bedre energimærke for huset, hvilket igen kan påvirke salgsprisen positivt. Dog skal solcellerne helst være pænt integreret for at have denne effekt – sjusket udførte anlæg eller anlæg, der skæmmer husets udseende, kan modsat skræmme nogle købere væk. Generelt er moderne installationer dog diskrete, og mange ser det som en naturlig del af en moderne bolig.

Konklusion på økonomien: For de fleste boligejere i Danmark er solceller en langsigtet, men solid investering. Man lægger penge nu og høster gevinsten i form af besparelser år efter år. Uden direkte tilskud er det især sparet el-køb, der giver afkastet. Med de nuværende prisniveauer og elpriser vil et veltilpasset solcelleanlæg typisk give en forrentning af investeringen, som svarer til måske 6-10% årligt (ved at sammenligne investeringen med de årlige besparelser) – hvilket er ganske fornuftigt sammenlignet med mange andre relativt sikre investeringer. Samtidig får man mere kontrol over sine energiudgifter og gør noget godt for klimaet. Det er vigtigt at gøre sit hjemmearbejde: få evt. en professionel til at vurdere dit tag, dit forbrug og komme med et tilbud og beregning på forventet produktion og besparelse. Så kan du se det sort på hvidt før du beslutter dig.

Lad os runde af:

Solceller til private boliger er kommet for at blive. Teknologien er moden, driftssikker og grøn, og den passer rigtig godt til et land som Danmark, hvor vi ønsker en bæredygtig energiforsyning. Som boligejer kan du med et solcelleanlæg producere en stor del af din elektricitet selv – og måske endda gemme den til senere med et batteri. Udover de miljømæssige fordele er der også potentiale for økonomiske besparelser i husholdningsbudgettet.

Før du investerer, bør du overveje dine behov og forhold: Har dit tag gode solforhold? Hvor stort et anlæg giver mening i forhold til dit forbrug? Ønsker du et batteri for at øge selvforsyningsgraden? Og hvor vigtig er æstetikken for dig (almindelige paneler vs. integreret løsning)? Søg rådgivning hos autoriserede installatører og måske naboer eller bekendte, der allerede har solceller, så du kan drage nytte af andres erfaringer.

Med den rette løsning kan solceller give dig grøn strøm i stikkontakten mange år frem. Danmark oplever en positiv udvikling på området, og det er blevet langt lettere og billigere at komme i gang end det var for bare få år siden. Så står du med overvejelser om at blive selvforsynende med sol, er det et godt tidspunkt at kigge nærmere på mulighederne. Solskin er trods alt gratis – og med solceller på taget kan du omdanne det danske sollys til en reel værdiforøgelse for både dig og miljøet. God fornøjelse med din solcelle-rejse!