Sig ordet velfærdsteknologi højt. Hvad ser du for dig?
De fleste ser en ældre dame med demens. Måske en mand med Parkinson. De lidt modigere tænker også på psykisk sårbare, der har brug for terapeutiske hjælpemidler. Det er ikke forkert. Men billedet er for lille.
Et bredere begreb, end du tror
Der findes selvfølgelig hjælpemidler målrettet bestemte sygdomme. Til demens handler mange af dem om sansestimulering, fx en pude med lynlåse, bånd og forskellige stoffer, som urolige hænder kan arbejde med. Det lyder simpelt. For en person, der ikke længere kan følge et tv-program, kan det være forskellen mellem uro og ro.
Men velfærdsteknologi er alt det, der hjælper et menneske med at klare sig selv, når kroppen, sanserne eller hukommelsen sætter grænser. Alder er ikke en betingelse. Hos Gloria Mundi Care ApS, som er en af de førende leverandører af hjælpemidler og velfærdsteknologi til pleje i Danmark, spænder udvalget da også fra sansepuder til elektriske kørestole.
Robotstøvsugeren kom med i ældreaftalen
Her er en detalje, som de færreste har bemærket. Da regeringen og en række partier i april 2024 indgik en ny ældreaftale, satte de 39 millioner kroner af frem til 2027 til en national strategi for velfærdsteknologi i ældreplejen. Og hvilket eksempel nævnte aftalen? Robotstøvsugeren.
Det siger noget om, hvor bredt begrebet er. En robotstøvsuger er ikke medicinsk udstyr. Men for en 80-årig med dårlig balance betyder den, at hun ikke skal slæbe en støvsuger rundt og risikere et fald. Det er velfærd.
Hvad sker der lige nu?
Ældreloven trådte i kraft 1. juli 2025. Københavns Kommune har siden juli 2024 testet medicinrobotter hos 22 borgere og har fået 33 millioner kroner til at udbrede skærmbesøg, digital træning og datadrevet planlægning i hjemmeplejen til andre kommuner. Brancheforeningen Danish.Care kalder 2026 for “implementeringens år”.
Så teknologien er på vej ud af pilotprojekterne. Spørgsmålet er, om den når dem, der har mest brug for den.
Kørestolen som eksempel
Tænk på en kørestol. Du ser dem hver dag i bybilledet uden at lægge mærke til dem.
Måske sidder der en 25-årig i den efter en trafikulykke. Måske en 70-årig med slidgigt i begge knæ. Du tænker, at kørestolen giver dem bevægeligheden tilbage, og så tænker du ikke mere over det. Det vedkommer vel ikke dig?
Jo. Det gør det.
Verden set fra 120 centimeter
Sæt dig ned på en stol midt på et fortov. Prøv at overskue en vej med parkerede biler og cyklister. Du kan ikke. Du ser kofangere og vejskilte bagfra.
Sådan er det at sidde i kørestol. Man kan ikke rejse sig og få overblik. Og hvis man samtidig skal bruge kræfterne på at skubbe hjulene, bliver hovedet træt hurtigere. Trætte mennesker laver fejl. Det gælder for alle.
Hvorfor elektrisk styring gør en forskel
En kørestol, der styres med et joystick, frigør energi. Energi, der kan bruges på at se sig for, tale med den, man er på tur med, eller bare nyde turen. For den, der vil ud i skov og på strand, findes der terrængående kørestole, som kan køre på grus, græs og sand. Gloria Mundi Care fører både elektriske og terrængående modeller.
Trappen er den største barriere
Et godt råd: Vurder altid hjemmet sammen med stolen. Den bedste kørestol hjælper ikke meget, hvis dørtrinnet er ti centimeter højt, eller badeværelsesdøren er for smal. Kommunens hjælpemiddelafdeling kan ofte hjælpe med en boligvurdering.
Apps, der holder øje
En ny generation af velfærdsteknologi er mere diskret. Sensorer, der registrerer, om far er stået op i dag. Apps, der sender besked, hvis mor ikke har åbnet køleskabet. Videoopkald fra hjemmeplejen i stedet for et kort besøg.
Er det overvågning? Det kan det blive. Derfor skal den, det handler om, altid være med til at bestemme. Teknologi, der bliver sat op hen over hovedet på et menneske, giver tryghed til de pårørende og fratager personen selv noget værdighed. Det regnestykke skal man tage alvorligt.
Hvad måler vi på?
Debatten om velfærdsteknologi handler ofte om, hvor meget personaletid den sparer. Det er et vigtigt tal. Men det er ikke det eneste.
Den rigtige målestok er mindre målbar. Kan manden i kørestolen selv køre ned til havnen? Kan kvinden med demens sidde roligt en eftermiddag? Kan den unge med en rygmarvsskade leve et liv, hvor hjælpemidlerne fylder mindre end drømmene?
Om løsningen er et robotdyr eller en terrængående kørestol er mindre vigtigt. Det afgørende er, at vi respekterer ønsket om at klare sig selv. Uden bevægelighed skrumper verden. Det gælder for os alle, også for den fremmede i kørestolen, du passerer på fortovet i morgen.
