Når vi taler om velfærdsteknologi, så er der altid en eller anden lille stemme inde i baghovedet, der taler om ældre mennesker, der lider af Parkinson eller demens. Og er vi lidt mere modige, kommer vi også i tanke om psykisk syge mennesker, der har brug for terapeutiske hjælpemidler. Det er slet ikke forkert. Der findes særlige Parkinson hjælpemidler. Der findes demens hjælpemidler, som især sigter på sansestimulering og særlige aktiviteter, som demente mennesker kan få gavn af.
Et bredt emne
Men i virkeligheden er velfærdsteknologi meget mere end det. Den henvender sig ikke kun til ældre og syge mennesker. Den henvender sig i høj grad også til yngre mennesker, der har et fysisk handicap. Tænk bare på en kørestol! Ser du ikke ofte et menneske i kørestol? Et ungt menneske, der måske har været ude for en trafikulykke og som følge deraf må bruge resten af sit liv i kørestol?
Eller et lidt ældre menneske, der lider af gigt og derfor ikke kan gå selv? Ja, du tænker, at en kørestol er et godt hjælpemiddel, der kan give mobilitetsbesværede mennesker deres bevægelighed tilbage. Du vil ikke tænke mere over det. Det vedkommer dig ikke, synes du. Her tager du fejl, fordi du skal vide, at når et menneske sidder i kørestol, så er der ofte begrænsede muligheder for at overskue trafikken. For det første kan et menneske i kørestol ikke rejse sig og skabe overblik – sådan lidt a la en drone.
Moderne kørestole
For det andet skal mennesket holde styr på sin kørestol – og her spiller teknologien en stor rolle: Kørestole, der kan styres via en simpel elektronisk kontrol, er sikrere end en, der skal kontrolleres med håndkraft. Alle bliver trætte. Og den person, som skal bruge kræfter på at styre og kontrollere kørestolen, er uden tvivl mere udsat for ulykker.
Heldigvis er der ved at snige sig mange – og rigtigt gode – apps ind i nichen, der handler om velfærdsteknologi. Det skal vi være glade for. Nogle af disse apps kan nemlig fortælle os, om vores slægtning har det godt eller har brug for hjælp. Er det ikke det, vi gerne vil? Hjælpe mennesker, der har brug for det. Om det er til at udføre fysiske opgaver eller om det er til – mentalt – at kunne klare hverdagen er ikke spørgsmålet. Nej, det handler om, at vi sikrer at mennesker, der har brug for særlige hjælpemidler til at kunne bevæge sig fra A til B eller til at kunne overkomme dagligdagen, er ikke det afgørende her.
Det, der har betydning er, at vi alle kan acceptere at nogle mennesker ikke kan klare sig uden de hjælpemidler, som velfærdsteknologien stiller dem til rådighed – her og nu. Om det så er et robotdyr eller en terrængående kørestol, som personen har brug for, er revnende ligegyldigt. Det handler om velfærd. Det handler om, at vi respekterer ønsket om selvstændighed og om mobilitet. Jo, uden mobilitet, så dur det ikke for os. Heller ikke for et menneske, som vi ikke kender, men som har brug for hjælp til at kunne bevæge sig.
